Affaldssortering derhjemme: guide til de 10 fraktioner (og hvor glas, pap og plast skal hen)

Kort svar: I Danmark sorterer husstande affald i 10 fraktioner: madaffald, restaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald og tekstilaffald. Fraktionerne og piktogrammerne er de samme i hele landet, men det er din kommune, der bestemmer, hvordan de bliver hentet: i hvor mange beholdere, i hvilke rum, og hvad du selv skal køre på genbrugspladsen.

Hvorfor sorterer vi i 10 fraktioner?

Med den politiske klimaplan for en grøn affaldssektor fra 2020 blev det besluttet, at sortering af affald skal ske ens i hele Danmark. Tanken er enkel: Når alle sorterer på samme måde, bliver det lettere at forstå, og mere affald kan genanvendes i stedet for at blive brændt. Derfor møder du de samme piktogrammer på spande, containere og genbrugspladser, uanset om du bor i Aalborg eller på Amager. Du kan læse mere hos Miljøstyrelsen.

Selvom reglerne er fælles, er løsningerne lokale. Nogle kommuner bruger beholdere med to eller fire rum, andre har fælles containere i gården, og enkelte fraktioner bliver kun samlet ind på genbrugspladsen. Tjek altid din kommunes hjemmeside eller affaldsapp, hvis du er i tvivl.

De 10 fraktioner, én for én

1. Madaffald

Madrester, skræller, kaffegrums, teposer, brød, æggeskaller og i de fleste kommuner også kød og ben. Brug de poser, kommunen udleverer, og lad være med at hælde suppe eller sovs i posen. Emballage hører aldrig til madaffald, heller ikke selvom der er lidt mad i den.

2. Restaffald

Det, der ikke kan sorteres andre steder: bleer, støvsugerposer, køkkenrulle, servietter, kattegrus og emballage, der er så snavset, at den ikke kan skylles ren. Målet er, at restaffaldet bliver så lille som muligt.

3. Papir

Aviser, reklamer, breve, kuverter og printerpapir. Kvitteringer er ofte lavet af termopapir og skal i restaffald. Brugt køkkenrulle og servietter skal også i rest.

4. Pap

Papkasser, æggebakker, rør fra toiletruller og karton fra fx morgenmadspakker. Fold kasserne flade, så der er plads i beholderen. Pap skal være rent og tørt. En pizzabakke med fedt og ost hører til restaffald, mens låget ofte kan komme i pap, hvis det er rent.

5. Glas

Flasker og glasemballage som syltetøjsglas, olivenglas og glas fra babymad. Skyl let og tag gerne låget af, så det kan komme i metal eller plast. Drikkeglas, ildfaste fade, porcelæn og keramik har en anden sammensætning end emballageglas og må ofte ikke komme i glasfraktionen. Her er kommunens anvisning afgørende.

6. Metal

Konservesdåser, låg fra glas, kapsler, tomme bakker af aluminium og mindre metalgenstande som gryder og bestik. Dåser med pant skal selvfølgelig retur i pantautomaten.

7. Plast

Plastemballage som bøtter, bakker, folie, poser og flasker uden pant. Tøm og skrab emballagen ren, og skyl den let, hvis den er meget snavset. Den behøver ikke at være opvasket. Større hårde plastgenstande kan nogle steder komme i plast, andre steder skal de på genbrugspladsen.

8. Mad- og drikkekartoner

Mælke- og juicekartoner samt kartoner fra fx flåede tomater og plantedrikke. Tøm dem helt og fold dem sammen. Mange kommuner samler kartoner sammen med plast eller metal, så tjek, hvilket rum de skal i hos dig.

9. Farligt affald

Batterier, maling, lak, kemikalier, spraydåser med indhold, terpentin og produkter med faremærker. Saml det i en kasse eller i kommunens røde boks, og aflever det efter kommunens ordning. Elektronik er en særskilt ordning og skal typisk på genbrugspladsen.

10. Tekstilaffald

Tøj, sengetøj, håndklæder og andre tekstiler, også hvis de er slidte eller hullede. Læg dem rene og tørre i en lukket pose. Tøj, der stadig kan bruges, gør mest gavn, hvis du giver det videre eller afleverer det til genbrug.

Sådan får du sorteringen til at fungere i et almindeligt køkken

Det svære ved affaldssortering er sjældent reglerne. Det er pladsen. Her er de greb, der gør mest forskel:

• Små spande under vasken: Mad, rest og plast fylder mest i hverdagen. Giv dem faste pladser tæt på, hvor du laver mad.
• En pose eller kurv til papir og pap: Den kan stå i et skab eller ved hoveddøren, hvor reklamerne alligevel lander.
• Skrab, skyl let, færdig: Brug koldt opvaskevand til at skylle bøtter, i stedet for varmt rindende vand.
• Fold flat: Pap og kartoner fylder op til flere gange mindre, når de er foldet sammen.
• En kasse til farligt affald: Batterier og spraydåser ryger nemt i rest. En lille kasse i bryggers eller skab løser det.
• Sæt piktogrammer på: Mange kommuner tilbyder klistermærker. De hjælper især børn og gæster.

Den bedste sortering er den, du ikke behøver at lave

Sortering gør genanvendelse mulig, men den mest effektive vej er at skabe mindre affald i første omgang. Ifølge Tænk smider en dansk husstand i gennemsnit omkring 51 kg plastaffald ud om året, og mængden af indsamlet husholdningsplast steg fra 19.000 tons i 2015 til 40.000 tons i 2019. Til sammenligning kommer omkring 93 % af pantflaskerne retur, fordi systemet gør det let.

På badeværelset er sæbe og shampoo i engangsflasker en af de klassiske kilder til plastemballage. En pumpe består ofte af flere materialer, fx plast og en lille metalfjeder, og kan derfor være svær at sortere. Tjek kommunens anvisning, og læg den i restaffald, hvis du er i tvivl. Et alternativ er at genbruge din glasflaske og kun fylde den op. Hos North Swan bruger vi en sæbedispenser i glas, som du fylder med vand og en håndsæbe-tablet. Refill-tabletterne kommer i papiremballage, som du sorterer efter din kommunes anvisninger. Læs flere idéer i guiden om mindre plastik på badeværelset.

Ofte stillede spørgsmål

Skal plastemballage vaskes, før den sorteres?

Nej, den skal ikke vaskes op. Den skal være tom og skrabet ren, og er den meget snavset, kan du skylle den let. Madrester i plasten kan ødelægge genanvendelsen af det øvrige plastaffald.

Hvor skal låget fra et syltetøjsglas hen?

Låget er typisk af metal og skal i metalfraktionen, mens glasset skal i glas. Tag låget af, så begge dele kan genanvendes.

Hvorfor er reglerne forskellige fra kommune til kommune?

De 10 fraktioner er de samme i hele landet, men kommunerne vælger selv, hvordan affaldet bliver samlet ind. Derfor kan plast, metal og kartoner fx dele beholder ét sted og have hver sin et andet sted. Kommunens hjemmeside eller affaldsapp har altid det endelige svar.