Engangsplast: hvad er det, og hvordan undgår du det derhjemme?

Kort svar: Engangsplast er produkter af plast, der er lavet til at blive brugt én gang og smidt ud, fx sugerør, plastbestik, vådservietter og drikkebægre. De mest udbredte typer har været forbudt i EU siden 2021, og derhjemme undgår du resten ved at gå rum for rum og skifte det, du smider oftest ud, til noget, du kan bruge igen.

Åbn skraldespanden under køkkenvasken. Det, der ligger øverst, siger mere om dine vaner end noget regneark.

Husholdningsfilm, en yoghurtbøtte, en tom flaske fra badeværelset, en frysepose fra madpakken. Ikke noget dramatisk. Bare engangsplast, der kommer igen hver eneste uge.

Hvad er engangsplast?

Engangsplast er produkter helt eller delvist af plast, som ikke er lavet til at blive genpåfyldt eller genbrugt til det samme formål. Sådan definerer den danske bekendtgørelse om engangsplastprodukter begrebet.

Definitionen er bredere, end mange tror. Et papkrus med en tynd plastbelægning indvendig tæller også med, og der er ingen nedre grænse for, hvor meget plast der skal være i, skriver Miljøstyrelsen.

Hvad siger EU's engangsplastdirektiv?

EU's engangsplastdirektiv fra 2019 blev gennemført i Danmark med en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 3. juli 2021. Den forbyder salg af en række engangsprodukter af plast og stiller krav om mærkning af andre.

Det er forbudt at markedsføre:

• Vatpinde og sugerør af plast (undtagen til medicinsk brug)
• Bestik og tallerkener af plast
• Rørepinde og ballonpinde af plast
• Bægre, drikkevarebeholdere og madbeholdere af ekspanderet polystyren (flamingo)
• Alle produkter af oxonedbrydeligt plast

Hygiejnebind, tamponer, vådservietter og tobaksvarer med filter skal desuden mærkes, så du kan se, at de indeholder plast. Og fastgjorte låg på drikkeflasker er også et krav fra direktivet. Ifølge Miljøstyrelsen kommer 99 % af plastflaskerne i pantsystemet nu retur med låget på, svarende til 60 mio. ekstra låg om året.

Siden 1. januar 2025 skal producenter af otte typer engangsplast, blandt andet drikkebægre, vådservietter og bæreposer, desuden betale for oprydning i byer og natur. Reglerne rammer altså producenterne. Hvad der ender i din skraldespand, bestemmer du stadig selv.

Engangsplast i hjemmet: rum for rum

Den nemmeste måde at undgå engangsplast på er at tage ét rum ad gangen og starte med det, du smider oftest ud. Her er de typiske syndere og et realistisk første skridt.

Køkkenet

Køkkenet er hovedkvarteret for engangsplast. Husholdningsfilm kan ofte erstattes af en tallerken over skålen, og et glas med låg klarer det meste i køleskabet. Varm ikke mad i plast, det er en af de vaner, vi gennemgår i 5 nemme måder at få mindre mikroplast i hverdagen.

Badeværelset

Badeværelset er fuld af flasker, der bliver tomme og udskiftet. Håndsæben er en af dem, der bliver brugt flest gange om dagen, og den er nem at skifte. Med en genopfyldelig Swanflaske i glas og refill-tabletter blander du selv: Én tablet og 350 ml vand fra hanen giver 350 ml skummende håndsæbe på ca. 15 minutter. Så kommer der ingen ny plastflaske, hver gang sæben slipper op.

Ærligt talt: Pumpen indeholder plast, og tabletterne kommer i emballage. Det er færre engangsflasker, ikke et liv helt uden plast. Læs mere i guiden til håndsæbe-tabletter og i håndsæbe uden plast, og find flere idéer til rummet i mindre plastik på badeværelset.

Rengøring

Vådservietter er et klassisk eksempel. Mange indeholder plast, og derfor skal de mærkes efter reglerne. En klud, der kan vaskes, gør det samme job og kan bruges igen og igen.

Madpakken

Fryseposer og folie bliver hurtigt til en daglig vane. En madkasse med rum og en drikkedunk, der kan fyldes ved hanen, fjerner det meste. Det tager en uge at vænne sig til, og så tænker man ikke over det igen.

Sådan undgår du engangsplast: en plan i 6 trin

Du behøver ikke at skifte alt på én gang. Faktisk er det bedre at lade være.

1. Kig i skraldespanden i en uge. Skriv ned, hvilken plast der går igen.
2. Vælg de tre hyppigste. Det er dem, der flytter mest.
3. Brug det op, du har. Smid ikke brugbare plastbøtter ud for at købe nye i glas.
4. Skift én ting ad gangen. En ny vane om ugen er nok.
5. Sorter resten rigtigt. Se vores guide til affaldssortering og Miljøstyrelsens vejledning om sortering.
6. Kig i skraldespanden igen om en måned. Det er overraskende motiverende.

Hvad med den plast, du allerede har?

Brug den, så længe den holder. Den mest unødvendige plast er den, der bliver smidt ud, før den er slidt op. Når plastbøtter bliver ridsede eller skærebrætter flossede, er det tid til at sortere dem og vælge noget, der holder længere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forbudt efter engangsplastdirektivet?

I Danmark må der siden 3. juli 2021 ikke markedsføres bl.a. vatpinde, bestik, tallerkener, sugerør, rørepinde og ballonpinde af plast samt bægre og madbeholdere af ekspanderet polystyren.

Er papkrus engangsplast?

Ja, hvis de har en plastbelægning indvendig. Ifølge Miljøstyrelsen er der ingen nedre grænse for, hvor meget plast et produkt skal indeholde for at være omfattet.

Hvordan undgår jeg engangsplast på badeværelset?

Start med det, der bliver tomt oftest. For mange er det håndsæben, som du kan blande selv i en genopfyldelig glasflaske, så der ikke kommer en ny plastflaske hver gang.

Skal jeg smide min plast ud og købe nyt?

Nej. Brug det, du har, til det er slidt, og sorter det rigtigt bagefter. Udskift først, når noget alligevel skal erstattes.