Mikroplast i drikkevand: hvad ved vi i Danmark?

Kort svar: Mikroplast i drikkevand er undersøgt i Danmark, og en screening fra Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen fandt ingen tegn på, at vandet fra de danske vandhaner er forurenet med mikroplast. Undersøgelsen målte dog kun partikler ned til 0,1 millimeter, så om de allermindste partikler ved vi stadig meget lidt.

Du fylder et glas ved køkkenvasken og drikker det uden at tænke over det. Så læser du en overskrift om plast i vandet, og pludselig smager det lidt af tvivl.

Lad os tage det i den rigtige rækkefølge: hvad der er målt i Danmark, hvad WHO siger, og hvad forskerne ærligt talt ikke ved endnu. Spoiler: Vandet fra hanen klarer sig fint i de målinger, der findes.

Hvad viser målingerne af mikroplast i drikkevand i Danmark?

Den grundigste danske måling er en screening, som Aarhus Universitet lavede for Miljøstyrelsen i 2018. Forskerne tappede vand fra hanen 17 steder i landet, og i 16 af de 17 prøver lå antallet af plastlignende partikler under detektionsgrænsen. Konklusionen var, at der ikke er tegn på, at drikkevandet er forurenet med mikroplast.

Metoden var omhyggelig. Der blev filtreret 50 liter vand pr. prøve direkte fra hanen gennem stålfiltre i et lukket system, så støv fra luften ikke skulle forurene prøven. Prøverne kom fra private boliger, arbejdspladser og institutioner. Det står i rapporten fra DCE ved Aarhus Universitet og i Miljøstyrelsens FAQ om mikroplast.

Det mest interessante var, hvad partiklerne faktisk bestod af. Kun en lille del var plast. Resten var især cellulose-lignende fibre, altså den slags, der kommer fra papir og bomuld.

Forskerne skriver selv, at de ikke kan afgøre, om de få plaststykker kom fra vandet eller fra selve prøvetagningen. Når mængden ligger under detektionsgrænsen, er det ærlige svar: ikke målbart.

Hvorfor dansk drikkevand er et særtilfælde

Dansk drikkevand er næsten udelukkende grundvand. Ifølge Miljøstyrelsen er næsten 100 % af vores drikkevand fremstillet af grundvand, mens mange andre lande også bruger overfladevand fra søer og floder.

Grundvandet bliver normalt iltet og filtreret på et vandværk, før det sendes ud til dig. Mere end 95 % af danskerne får vand fra en af landets ca. 2.500 almene vandforsyninger, skriver Miljøstyrelsen.

DTU undersøgte i 2018 for Miljøstyrelsen, om mikroplast kan sive ned til grundvandet. Konklusionen var, at det ikke er sandsynligt, selvom forskerne pegede på, at datagrundlaget var lille, ifølge Ingeniøren.

Grundvand har til gengæld sine egne særpræg, fx kalk. Det er ufarligt, men det kan drille i elkedlen. Se, hvor hårdt vandet er, hvor du bor, på siden om vandets hårdhed i Danmark.

Hvad siger WHO om mikroplast i drikkevand?

WHO vurderede i 2019, at mikroplast i drikkevand ud fra den begrænsede viden ikke ser ud til at udgøre en sundhedsrisiko på de nuværende niveauer. Organisationen understregede samtidig, at der mangler forskning, især i de allermindste partikler.

I WHO's pressemeddelelse om rapporten Microplastics in drinking-water står der blandt andet:

• Mikroplast større end 150 mikrometer optages sandsynligvis ikke i kroppen, og optaget af mindre partikler forventes at være begrænset.
• For meget små partikler, også i nanostørrelse, kan optaget være større, men data er meget begrænsede.
• Rensning af spildevand kan fjerne mere end 90 % af mikroplasten, og almindelig drikkevandsbehandling kan fjerne partikler, der er mindre end en mikrometer.

WHO anbefalede også, at vandforsyningerne fortsat prioriterer de kendte risici som sygdomsfremkaldende mikroorganismer og kemikalier. Plast er altså ikke det første, en vandforsyning skal bekymre sig om. Det er de kendte risici, der står forrest i køen.

Mikroplast i flaskevand: er det bedre end vand fra hanen?

Der er intet, der tyder på, at flaskevand indeholder mindre mikroplast end dansk vand fra hanen. Et amerikansk studie fra 2024 fandt i gennemsnit omkring 240.000 plaststykker pr. liter i tre populære slags flaskevand, og ca. 90 % var nanoplast, ifølge National Institutes of Health.

Pas dog på med at sammenligne tallene direkte. Det amerikanske studie brugte en ny metode, der kan se nanoplast, mens den danske screening talte partikler over 0,1 mm. Det er to forskellige linealer, og NIH skriver selv, at sundhedseffekterne af de små partikler endnu ikke er kendt.

Det praktiske svar er alligevel enkelt: Vand fra hanen er kontrolleret, du skal ikke bære det hjem, og der følger ingen engangsplast med. Fyld en flaske i glas eller stål, og tag den med.

Hvad ved vi ikke endnu?

Vi ved for lidt om de allermindste partikler, og der har manglet en fælles målemetode. Derfor kan tal fra forskellige studier sjældent sammenlignes.

EU er i gang med at rette op på det. I 2024 vedtog Kommissionen en metode til at måle mikroplast i drikkevand under drikkevandsdirektivet. Ifølge Miljøministeriets notat til Folketinget dækker metoden partikler fra 20 mikrometer til 5 mm, og den indfører i sig selv hverken pligt til at måle eller en grænseværdi. Det kan komme senere, hvis mikroplast bliver sat på direktivets overvågningsliste.

Kort sagt: Der er ingen grund til alarm, men heller ikke til at erklære sagen lukket. Mikroplast er et ungt forskningsfelt, og tallene bliver bedre de kommende år.

5 ting, du kan gøre i dag

Det bedste, du kan gøre for dit drikkevand, er at blive ved med at drikke det fra hanen og holde plasten væk fra det varme. Resten er små vaner.

1. Drik vand fra hanen. Det er det drikkevand, der er bedst undersøgt i Danmark.
2. Brug en drikkeflaske i glas eller stål. Så slipper du for engangsflasker i tasken.
3. Varm ikke vand eller mad i plast. Laboratorieforsøg har vist, at plastbeholdere afgiver flere partikler, når de opvarmes. Mere om det i 5 nemme måder at få mindre mikroplast i hverdagen.
4. Skift ridsede plastkander ud, når de begynder at se slidte ud.
5. Kend dit vand. Dit vandværk kan oplyse om vandkvaliteten, hvis du er i tvivl.

Vil du se på kilderne i resten af hjemmet, så læs om mikroplast i hjemmet. Og vil du forstå hele plastdebatten med en skål popcorn, har vi samlet dokumentarer om plastik, der er værd at se.

En lille bonus: Det samme vand fra hanen kan også blive til håndsæbe. Én refill-tablet og 350 ml vand giver 350 ml skummende håndsæbe på ca. 15 minutter, så du ikke fragter vand hjem i en ny plastflaske.

Ofte stillede spørgsmål

Er der mikroplast i dansk drikkevand?

Den danske screening fra 2018 fandt ingen tegn på, at vandet fra hanen er forurenet med mikroplast. I 16 af 17 prøver lå mængden under det, metoden kunne måle.

Er flaskevand bedre end vand fra hanen?

Der er intet, der tyder på, at flaskevand indeholder mindre mikroplast. Et amerikansk studie fandt mange nanoplastpartikler i flaskevand, men metoden kan ikke sammenlignes direkte med de danske målinger.

Er mikroplast i drikkevand farligt?

WHO vurderede i 2019, at det ud fra den nuværende viden ikke ser ud til at være en sundhedsrisiko, men at der mangler forskning i de mindste partikler. Er du bekymret for dit helbred, så tal med din læge.

Skal jeg købe et vandfilter for at undgå mikroplast?

De danske målinger peger ikke på, at det er nødvendigt. Har du et filter af andre grunde, så skift og rengør det efter producentens anvisning.