5 nemme måder at få mindre mikroplast i hverdagen

Kort svar: Du får mindre mikroplast i hverdagen ved at lade være med at varme mad i plast, drikke vand fra hanen, vaske syntetisk tøj skånsomt, støvsuge og lufte ud og skære ned på engangsplastemballage. Ingen af delene kræver nyt udstyr, kun nye vaner.

Her er en ubekvem sandhed: Dit hjem er ikke Danmarks største kilde til mikroplast. Ifølge Miljøstyrelsens teoretiske kortlægning kommer ca. 60 % fra slid på dæk, mens tekstiler står for ca. 2 % og køkkenredskaber, svampe og klude for ca. 1 %.

Men hjemmet er der, hvor du spiser, drikker og trækker vejret. Du kan ikke redde verdenshavene fra sofaen. Du kan godt gøre noget ved det, der lander på din egen tallerken.

Hvor mikroplasten i hjemmet kommer fra, har vi gennemgået i mikroplast i hjemmet. Her får du de fem vaner, der er nemmest at starte med.

Hvorfor gå efter mindre mikroplast i hverdagen?

Fordi mikroplast findes næsten overalt, og ingen ved endnu præcist, hvad det betyder for helbredet. Miljøstyrelsen skriver, at der stadig er meget, vi ikke ved, og at mikroplast blandt andet er fundet i havet, i honning, øl og fisk og som små partikler i luften.

Det er ikke en skræmmekampagne. Det er almindelig forsigtighed: Når noget er nemt at undgå, kan du lige så godt. Her er de fem vaner på én side.

1. Varm ikke mad i plast

Den hurtigste gevinst ligger i mikroovnen. Et laboratorieforsøg fra University of Nebraska-Lincoln viste, at plastbeholdere til babymad afgav millioner af mikroplastpartikler og milliarder af nanoplastpartikler pr. kvadratcentimeter, når de blev opvarmet i mikroovn i tre minutter, ifølge universitetets egen omtale af studiet.

Forskerne understreger, at sundhedseffekterne stadig er uklare. Men glasskålen står jo alligevel i skabet.

• Flyt maden over i glas, porcelæn eller stentøj, før den varmes.
• Hæld ikke kogende vand i plastbøtter.
• Opbevar rester i glas med låg, så slipper du for at flytte dem bagefter.

2. Drik vand fra hanen

Vand fra hanen er det bedst undersøgte drikkevand i Danmark. En screening fra Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen fandt ingen tegn på, at det er forurenet med mikroplast.

Flaskevand er ikke et sikrere valg. Et amerikansk studie fandt i gennemsnit omkring 240.000 plaststykker pr. liter i flaskevand, de fleste af dem nanoplast, ifølge National Institutes of Health. Metoderne er forskellige, så tallene kan ikke sammenlignes én til én. Men der er ingen grund til at betale for vand i plast, når det gode står i køkkenet.

Hele gennemgangen står i mikroplast i drikkevand.

3. Vask syntetisk tøj skånsomt

Polyester, nylon og fleece afgiver små fibre, når de vaskes. Tekstiler er en lille post i det samlede regnskab, men det er en af de få kilder, du selv styrer helt.

• Vask fulde maskiner, så tøjet gnider mindre mod hinanden.
• Vælg lavere temperatur og kortere program, når tøjet tillader det.
• Luft sportstøj ud mellem vaskene.
• Brug en vaskepose til det syntetiske, hvis du har en.

Og hold maskinen ren, så den ikke skal køre ekstra omgange. Se sådan rengør du vaskemaskinen.

4. Støvsug og luft ud

Mikroplast findes ikke kun i mad og vand. Miljøstyrelsen nævner, at det også kan findes som små partikler i luften, og indendørs samler fibre fra tøj, tæpper og møbelstof sig i støvet.

• Tør støv af med en fugtig klud, så støvet bliver i kluden i stedet for at hvirvle op.
• Støvsug jævnligt, gerne med en støvsuger med et godt filter.
• Luft ud med et kort gennemtræk et par gange om dagen.

Gennemtræk er gratis og har endnu ikke fået en dårlig anmeldelse.

5. Færre engangsplastemballager

Hver plastemballage, du ikke køber, er én ting mindre, der kan blive slidt, revet over eller ende som affald. Start med det, du køber oftest, ikke med det, der er sjovest at skifte.

På badeværelset er det typisk flasker. Håndsæben er nem at starte med: I en genopfyldelig Swanflaske i glas blander du én tablet med 350 ml vand fra hanen, og så kommer der ingen ny plastflaske hver gang sæben slipper op. Pumpen indeholder stadig plast, og tabletterne har emballage. Det er færre engangsflasker, ikke et liv helt uden plast.

Læs mere om hvad refill er, og få et rum for rum-overblik i engangsplast i hjemmet.

Sådan kommer du i gang på en uge

Fem vaner på én gang er fire for mange. Tag dem én dag ad gangen, så sidder de, før du opdager det.

1. Mandag: Flyt madresterne over i glas.
2. Tirsdag: Find drikkeflasken frem, og fyld den ved hanen.
3. Onsdag: Vask en fuld maskine ved lav temperatur.
4. Torsdag: Tør støv af med en fugtig klud.
5. Fredag: Skriv de tre plastemballager, du smider mest ud, på en seddel.
6. Lørdag: Udskift den første af dem.
7. Søndag: Luft ud og slap af. Det tæller også.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man undgå mikroplast helt?

Nej. Miljøstyrelsen skriver, at det ikke er realistisk at forhindre, at der opstår mikroplast, fordi det meste kommer fra slid på større plastgenstande. Du kan kun skære ned.

Hvad er den nemmeste måde at få mindre mikroplast i maden?

Lad være med at opvarme mad i plast. Brug glas, porcelæn eller stentøj i mikroovnen, og opbevar gerne rester i glas.

Er vand fra hanen bedre end flaskevand?

Dansk vand fra hanen er undersøgt uden tegn på mikroplastforurening, og der er intet, der tyder på, at flaskevand har mindre. Samtidig slipper du for plastflasken.

Er mikroplast farligt for mennesker?

Det ved forskerne endnu ikke. Myndighederne arbejder ud fra forsigtighed og mere forskning. Er du bekymret for dit helbred, så tal med din læge.