Mikroplast i hjemmet: hvor kommer det fra, og hvad kan du gøre?

Kort svar: Mikroplast er små plaststykker under 5 millimeter. I hjemmet stammer en stor del fra fibre, der slides af syntetisk tøj og tekstiler, fra husstøv og fra plastemballage og plastgenstande, der slides over tid. Du kan mindske mængden ved at vaske tøj smartere, støvsuge og tørre støv af jævnligt, og ved at vælge glas, metal og træ, hvor det giver mening.

Hvad er mikroplast?

Mikroplast er plastpartikler, der er mindre end 5 millimeter. Man skelner typisk mellem to typer:

• Primær mikroplast: Partikler, der er fremstillet i lille størrelse med vilje, fx plastgranulat og visse tilsætninger i produkter.
• Sekundær mikroplast: Partikler, der opstår, når større plastgenstande slides eller nedbrydes. Det gælder alt fra bildæk og maling til tøj og emballage.

Langt det meste mikroplast i miljøet er sekundært. Det betyder, at det i høj grad handler om, hvordan vi bruger og slider på plast i hverdagen.

Hvor kommer mikroplasten fra?

Uden for hjemmet

Miljøstyrelsens kortlægning af mikroplast i Danmark har peget på slid fra bildæk som den største kilde til mikroplast i miljøet. Derudover nævnes bl.a. maling, kunstgræsbaner med gummigranulat og slid fra sko og byggematerialer. Det er kilder, du som privatperson kun delvist kan påvirke, men det er godt at kende proportionerne. Læs mere hos Miljøstyrelsen og i Tænks gennemgang af, hvorfor forskerne er bekymrede.

I hjemmet

• Tøj og tekstiler: Polyester, nylon, akryl og fleece afgiver små fibre, både når de bliver brugt, og når de bliver vasket. Fibrene fra vaskemaskinen ender i spildevandet.
• Husstøv: Fibre fra tøj, tæpper, møbelstof og gardiner samler sig i støvet. Det er en af grundene til, at mikroplast også findes i indeluften.
• Plast i køkkenet: Skærebrætter, opvaskebørster og plastbeholdere slides med tiden. Varme og ridser kan øge sliddet.
• Emballage: Plastemballage, der bliver revet, skåret eller opvarmet, kan afgive partikler.
• Kosmetik og plejeprodukter: Visse produkter har tidligere indeholdt bevidst tilsat mikroplast, fx skrubbekorn og glimmer.

Hvad siger reglerne?

I 2023 vedtog EU en begrænsning af bevidst tilsat mikroplast i produkter. Reglerne indfases over en årrække afhængigt af produkttypen. Løst glimmer af plast og mikroperler i produkter, der skylles af, var blandt det første, der blev ramt. Reglerne handler om mikroplast, der bevidst tilsættes produkter, og dækker ikke den mikroplast, der opstår ved slid. Derfor betyder dine vaner stadig noget.

Er mikroplast farligt?

Det korte svar er, at forskerne endnu ikke ved nok. Mikroplast er fundet i havet, i jorden, i luften og i fødevarer, og der forskes intensivt i, hvordan partiklerne påvirker dyr og mennesker. Fordi plast nedbrydes meget langsomt, og mængderne vokser, arbejder myndighederne ud fra et forsigtighedsprincip. Vær kritisk over for overskrifter, der lover præcise tal for, hvor meget mikroplast vi indtager. Estimaterne varierer meget.

9 ting, du kan gøre derhjemme

1. Vask fyldte maskiner: En fuld maskine giver mindre friktion mellem tøjet end en halvtom, og du vasker færre gange.
2. Vælg lavere temperatur og kortere programmer: Skånsom vask slider mindre på fibrene. Det sparer også strøm.
3. Vask syntetisk tøj sjældnere: Fleece og sportstøj behøver ikke altid en tur i maskinen. Luft det ud, og vask, når det er nødvendigt.
4. Brug en vaskepose eller et filter: Der findes vaskeposer og filtre, der er designet til at opsamle en del af de fibre, der slipper fri under vask.
5. Køb færre og bedre tekstiler: Når du køber nyt, kan uld, bomuld og hør være et alternativ til syntetiske materialer. Det bedste valg er ofte at bruge det, du har, længere.
6. Støvsug og tør støv af med en fugtig klud: En støvsuger med godt filter og en fugtig klud fjerner støvet i stedet for at hvirvle det op.
7. Luft ud dagligt: Et kort gennemtræk et par gange om dagen fornyer indeluften.
8. Undgå at opvarme mad i plast: Brug glas, porcelæn eller stål i mikrobølgeovnen og til madpakker, og skift slidte plastbøtter og skærebrætter ud med træ eller glas.
9. Vælg genbrug frem for engangsplast: En drikkeflaske i glas eller stål, poser du bruger igen og igen, og flasker du fylder op, betyder færre engangsflasker og mindre plastemballage i omløb.

Badeværelset er et godt sted at starte, fordi mange produkter står der i plastflasker, der bliver udskiftet ofte. Få konkrete idéer i guiden om mindre plastik på badeværelset, eller se, hvordan du kan genopfylde en sæbedispenser i stedet for at købe en ny flaske hver gang.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stammer det meste mikroplast fra i Danmark?

Ifølge Miljøstyrelsens kortlægning er slid fra bildæk den største kendte kilde til mikroplast i miljøet. I hjemmet er fibre fra syntetiske tekstiler en af de væsentligste kilder.

Hvordan kan jeg se, om et kosmetisk produkt indeholder mikroplast?

Kig i ingredienslisten efter navne som polyethylene (PE), polypropylene (PP), nylon eller polymethyl methacrylate (PMMA). Det er ikke en udtømmende liste, og ikke alle polymerer er mikroplast, så brug den som et pejlemærke.

Hjælper det at skifte til glas og metal i køkkenet?

Ja, især til opbevaring og opvarmning af mad. Glas, porcelæn og stål slides ikke til plastpartikler, og de holder i mange år, hvis du passer på dem.