Ingredienser i rengøringsmidler, du skal kigge efter

Kort svar: Ingredienser i rengøringsmidler, du skal kigge efter, er især parfume og duftstoffer, konserveringsmidler som MI og MCI, klor og desinficerende stoffer samt faremærker på forsiden. Vælg få produkter, gerne miljømærkede og parfumefri, og undgå spray. Etiketten fortæller det meste, hvis du ved, hvor du skal kigge.

Bagsiden af en rengøringsflaske er det mindst læste stykke litteratur i det danske hjem. Lige efter brugsanvisningen til emhætten.

Det er en skam, for den siger faktisk ret meget. Her er de ingredienser og mærker, der er værd at kende, forklaret roligt og med kilder. Ingen skræmmekampagne, bare et overblik.

Ingredienser i rengøringsmidler: de fem, der er værd at kende

De stoffer, danske myndigheder oftest fremhæver i rengøringsmidler, er parfume, konserveringsmidler, klor, desinficerende stoffer og visse tensider. Det betyder ikke, at de er forbudte. Det betyder, at du har et valg, og at mange opgaver kan klares uden dem.

Parfume og duftstoffer

Parfume får hjemmet til at dufte rent, men gør det ikke renere. Videncenter for Allergi skriver, at der findes omkring 3.000 duftstoffer, og at cirka 120 er kendt som allergifremkaldende. Rengøringsmidler, sæbe og skyllemiddel er blandt de produkter, der kan indeholde dem.

Duftstoffer fra planter tæller også. Ifølge Videncenter for Allergi er planteekstrakter faktisk den hyppigste årsag til parfumeallergi. Så "duft af citrus fra ægte citroner" er ikke en garanti for noget som helst.

Det gode er, at reglerne hjælper dig. Efter EU's regler for vaske- og rengøringsmidler skal parfume altid stå på emballagen, og allergifremkaldende duftstoffer skal nævnes med navn, når de er over 0,01 vægtprocent. Mere om emnet i guiden til parfumeallergi.

Konserveringsmidler: MI, MCI og deres familie

Konserveringsmidler holder bakterier og svampe ude af flasken, men nogle af dem giver allergi. Videncenter for Allergi forklarer, at de stoffer, der er bedst til at konservere, som regel også er de mest allergifremkaldende.

Den mest kendte familie er isothiazolinonerne. Forbrugerrådet Tænk gennemgår dem i en artikel om allergifremkaldende stoffer i maling og vaskemidler: methylisothiazolinone (MI), methylchloroisothiazolinone (MCI), benzisothiazolinone (BIT) og octylisothiazolinone (OIT). Et produkt kan indeholde flere af dem på én gang.

Der er også gode nyheder. Videncenter for Allergi skriver, at allergi over for MI er faldet markant, efter lovgivning der begrænser stoffet trådte i kraft i 2017. Og ifølge Tænk udelukker Svanemærket MI i opvask- og rengøringsmidler, mens allergimærkerne Asthma Allergy Nordic og Allergy Certified ikke tillader MI.

Klor og "antibakteriel" på etiketten

Miljøstyrelsen råder til at undgå klorholdige produkter og så vidt muligt også desinfektionsmidler i hjemmet. Klor er hudirriterende og kan danne farlige dampe, især hvis det blandes med andre rengøringsmidler.

Ord som "antibakteriel", "bakteriehæmmende" og "meldugresistent" er ifølge Miljøstyrelsen tegn på, at produktet indeholder et desinficerende stof. Skal du desinficere skærebrættet, foreslår styrelsen kogende vand. Det er billigt, og det lugter ikke af svømmehal.

Faremærker: de røde rammer på flasken

Faremærker er de hvide ruder med rød kant, der viser fysiske farer, sundhedsfarer og miljøfarer. Miljøstyrelsen skriver, at der er ni af dem, og at de findes på helt almindelige produkter som toiletrens, opvasketabs, vaskepulver og afløbsrens.

Et faremærke betyder ikke, at produktet er forbudt at bruge. Det betyder: læs etiketten, brug handsker, og opbevar det, hvor børn ikke kan nå. Også miljømærkede og allergimærkede produkter kan i nogle tilfælde have faremærker. Mærkerne er sammenlignet i guiden til Svanemærket og andre mærker.

Sådan læser du etiketten på 30 sekunder

Vend flasken, og kig efter fire ting i denne rækkefølge: faremærker, miljø- eller allergimærke, parfume og konserveringsmidler. Den fulde indholdsliste ligger ifølge EU-reglerne på et websted, som emballagen skal henvise til.

1. Faremærker først. Er der en rød rude, så læs teksten under den, og brug handsker.
2. Kig efter et mærke. Svanemærket, EU-Blomsten eller et allergimærke stiller krav til indholdet.
3. Find ordet parfume. Står der parfume eller navngivne duftstoffer, ved du, at der er duft i.
4. Scan for "isothiazolinone". Det fanger MI, MCI, BIT og OIT på én gang.
5. Tjek formen. Flydende eller koncentrat frem for spraydåse.
6. Brug en app, hvis du er i tvivl. Tænk anbefaler appen Kemiluppen til at tjekke produkter.

Spray eller flydende?

Vælg flydende, hvis du kan. Miljøstyrelsen skriver, at sprayprodukter kan føre rengøringsmiddel dybt ned i lungerne, og at den bedste beskyttelse er at undgå dem helt. Ifølge Tænk afgiver en pumpespray dog færre partikler end en spraydåse.

Hæld midlet på kluden, ikke ud i luften. Det er det samme arbejde og en del mindre tåge i badeværelset. Er du gravid, har vi samlet myndighedernes råd i guiden om rengøring når du er gravid. Og vil du vide, hvad der gælder for sæben ved håndvasken, så se guiden til ingredienser i håndsæbe.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke ingredienser i rengøringsmidler skal jeg undgå?

Danske kilder fremhæver især parfume, konserveringsmidler som MI og MCI, klor og desinficerende stoffer. Vælg gerne miljømærkede og parfumefri produkter og undgå spray.

Er et produkt med Svanemærket uden parfume?

Ikke nødvendigvis. Miljømærkede produkter må godt indeholde parfume, så tjek indholdslisten, eller vælg et allergimærke, som er fri for parfume.

Hvad betyder faremærket på mit opvaskemiddel?

Det viser en fare, fx at produktet kan irritere huden eller skade øjnene ufortyndet. Læs teksten, brug handsker, og opbevar det utilgængeligt for børn.

Hvor finder jeg hele indholdslisten?

Efter EU's regler skal emballagen henvise til et websted med en liste over alle produktets indholdsstoffer. Parfume og konserveringsmidler skal desuden altid stå på selve emballagen.